Flamenco-palos forklaret

Tre kunster og en puls

UNESCO beskriver flamenco som et kunstnerisk udtryk, der forener sang, dans og guitars pil. De spanske ord er cante for sangen, baile for dansen og toque for guitaren. Andalusien i det sydlige Spanien er dens hjerte, med rødder også i Murcia og Extremadura. UNESCO har optaget formen på sin liste over immateriel kulturarv, hvor den blev indskrevet i 2010. Bag alle tre kunster ligger compás, den rytmiske cyklus, der holder et stykke sammen.

Hvad en palo er

En palo er en flamencostil, og Wikipedias artikel om flamenco forklarer, at palos skelnes fra hinanden ved deres rytmiske mønster, mode, akkordprogression, versform og oprindelsessted. Den tæller over 50 forskellige palos. Nogle synges uden akkompagnement, mens andre har guitar eller anden støtte. Du behøver ikke at kunne navngive dem i lokalet. Det er nok at bemærke, at nogle stykker føles langsomme og tunge, og andre hurtige og lyse.

Den 12-takts cyklus

Mange palos tæller en cyklus på tolv slag, hvor accenterne falder forskellige steder. Artiklen beskriver tre slags tolvslaget rytme: soleá, seguiriya og bulería. Soleáen betragtes som en grundform. Seguiriyáen begynder sin optælling fra et andet slag. Buleríaen er den hurtige. Når du hører publikum klappe i et gentaget mønster, markerer de denne cyklus, og danserens fodarbejde lander på de samme accenter.

Bulerías, den livlige afslutning

Buleríasen beskrives som flamencos emblematske palo. Det er en hurtig tolvslaget rytme, der opstod blandt romanifolket i Jerez i 1800-tallet, oprindeligt som en hurtig, livlig afslutning på langsommere stykker. Den afslutter ofte en flamencofest, ledsaget af kraftfuld dans og trampen. Hvis et show bygger op til et livligt sidste nummer med hele ensemblet klappende, er det denne familie af rytmer, det med størst sandsynlighed trækker på, selvom ingen palo kan loves for en given aften.

Stemmen

I UNESCOs beskrivelse synges canteen af mænd og kvinder, helst siddende, uden kor. Teksterne er korte og enkle og kan bære sorg, glæde, tragedie, jubel eller frygt. Sangeren kaldes en cantaor, et ord der afspejler den andalusiske måde at tale på. Det spanske kongelige akademi, citeret i artiklen, definerer cante jondo som den dybeste og mest ægte andalusiske sang. Du vil ofte høre canteen, før danseren kommer ind.

Guiteren

UNESCO bemærker, at toque, kunsten at spille guitar, for længst har bevæget sig ud over sin første rolle som akkompagnement. Flamencoguitaren er lettere end en klassisk guitar, med en smallere krop og en dybere lyd, der ikke overdøver sangeren. Guitarister sidder ofte med krydsede ben og holder halsen næsten vandret. Teknikker omfatter strumming, kaldet rasgueado, og trommen på lydpladen, kaldet golpe. I et lille rum uden mikrofoner hører du alt dette direkte.

Dans

Artiklen beskriver baile som kendt for følelsesmæssig intensitet, en stolt holdning, udtryksfuld brug af armene og rytmisk trampen. Det er ikke stepdans: fodarbejdet tjener rytmen og sangen. UNESCO tilføjer, at teknikken kan variere mellem mandlige og kvindelige dansere, med tungere brug af fødderne i den ene tradition og blidere bevægelser i den anden. Stilarterne spænder fra improviseret solodans tæt på den gitano-tradition til den mere formelle klassiske flamenco i dansekompagnier.

Palmas, jaleo og duende

Palmas er håndklap, og når der ikke er nogen guitarist, kan de holde compás alene. Jaleo er den opmuntring, der råbes af ensemblet, herunder råbet olé. Duende er sværere at definere: Det spanske kongelige akademi, citeret i artiklen, kalder det en mystisk og ubeskrivelig charme. Digteren Federico García Lorca skrev et foredrag om det. Som publikum deltager du blot ved at være stille under sangen og klappe bagefter.

Glade og melankolske stilarter

Casa de la Memorias arrangør fortæller, at deres forestillinger blander glade og melankolske stilarter og viser et nyt program hver dag. De oplyser ikke, hvilke palos en given dato indeholder, så betragt formerne ovenfor som et ordforråd frem for et løfte. Efter én aften vil du formentlig kunne høre forskel på et hurtigt, lyst stykke og et langsomt, tungt et uden hjælp fra programnoter.

Læs næste: Billetter til Casa de la Memoria